torsdag den 21. november 2013

Julegave idé? Verdens nemmeste hæklede sutsko


 Er du ikke den store professionelle hækler endnu - men har lyst til at lave nogle super lækre sutsko - så er her en meget enkel opskrift ALLE kan følge og lave på ingen tid. 
Måske en julegave til mor, far, mormor, morfar, lillesøster, lillebror eller veninde? Eller måske bare selvforkælelse?

Let the show go on :

Jeg har brugt en garnblanding 20% alpaca 40% uld 40% acryl og en 5 mm hæklenål samt en garn nål til at hæfte ender og sy næsen sammen på skoen, og et målebånd.

Garnet kan du finde lige her 

Det forudsætter at du kan hækle almindelige luftmasker, kædemasker og halve stangmasker i denne opskrift.

Prøv dig frem med almindelige fastmasker - bare sørg for at dit firkantede hæklede stykke er langt nok til at nå omkring en fod. 

Denne sko vil passe en fod størrelse 15 cm (en barnesko) men du kan lave den så den passer nøjagtig den længde fod du har brug for. 

1) Jeg har lavet 20 luftmasker + 2 luftmasker til at vende med (ialt 22 luftmasker)

2) Så har jeg hæklet 10 omgange halve stangmasker i bageste maskeled så det danner en rib-effekt :




3) Herefter folder jeg det sammen på langs og hækler så toppen sammen (øverst til højre i billedet) ca 5 cm - den ende vil være næsen af skoen. :



Herunder ses skoen fra oven nu hvor "næsen" er hæklet sammen med kædemasker



4) Så hækler jeg hælen sammen i enden ligeledes med kædemasker ( du kan også vælge at sy hvis du hellere vil det) :


Så skal du bare have lukket næsen på skoen :


5) Tag din garn nål og træk en snor igennem ved at ri lidt store sting op og ned mellem maskerne : 


Når du har riet hele vejen rundt - strammer du garnet og hullet lukkes til - bind så garnet sammen med et par knuder og klip snoren.




Din sko er faktisk færdig nu :) 



Jeg har valgt at lave en lille kant på skoen. Du kan også vælge at lave den helt neutral - eller lave små blomster til næserne på skoene - lave flere farvede kanter .. vær kreativ :)





Simpelt - hurtig og ikke mindst nemt for alle - også begyndere.

Rigtig god fornøjelse :)












Ingen kommentarer:

Send en kommentar